Autor Netværkstalk med Cooper-Moore d. 15.2 2023


Onsdag den 15 februar kl 18 fortsætter Kresten Osgood sin succesfulde serie af Netværks Talks for Autor. Denne gang møder han ingen ringere en den legendariske multiinstrumentalist Cooper-Moore. Det hele foregår på spillestedet Klein, Wagnersvej 19, 2450 København SV

75-årige amerikanske Cooper-Moore er et af den slags fuldstændigt egenrådige talenter, som i kraft af sin musikalitet og særegenhed formår at transcendere alle forestillinger om tilhørsforhold til både genrer og specifikke instrumenter. I hans vidtfavnende, selvskabte instrumentarium finder man en lang række dybt personlige, logiske og veludviklede instrumenter som “The Didley-Bo” – en planke påført en eneste lang basstreng, som man spiller på med trommestikker, så det lyder som en blanding af funkbas og den menneskelige stemme. Eller hvad med “The Mouthbow”, som er et stykke træ, man har i munden og spiller på med en violinbue, mens mundhulen former instrumentets tone. Eksemplerne er talrige – fra “The 3 String Banjo” til diverse fløjter, og så har han ikke mindst udviklet sit helt eget specialbyggede trommesæt.

Cooper-Moore er i dag anerkendt som virtuos og som én af de sidste af de store afroamerikanske originaler fra sin generation, der både har indlejret sig med folk som jazzkæmpen David S. Ware i hans sidste kvartet, lavet et hav af plader med freejazz-ikonet William Parker, spillet med Beyoncés lillesøster, Solange, og meget, meget mere. Cooper-Moore er en blændende improvisator, men egentlig en ligeså stærk blues-mand eller funk- eller folk-musiker, der ikke skelner til hverken musikalske og/eller genremæssige grænser.

Det hele foregår på Klein, Wagnersvej 19, 2450 København SV. 

Arrangementet er støttet af Koda og er gratis for medlemmer af Autor og Koda.

Sign in to Google to save your progress. Learn more
Navn
Email
Submit
Clear form
Never submit passwords through Google Forms.
This content is neither created nor endorsed by Google. Report Abuse - Terms of Service - Privacy Policy