Samtykke til behandling og offentliggørelse af billeder - Her gror vi
Nordea-fonden
Sign in to Google to save your progress. Learn more
Mailadresse *
April 2023

1. Baggrund

Nordea-fonden er en fond, som støtter projekter, der fremmer gode liv inden for kultur, sundhed, motion og natur. Fonden uddeler årligt over 500 mio. kr. til organisationer, foreninger og ildsjæle, som skaber gode liv for alle i Danmark.

I 2023 uddeler fonden med Her gror vi-puljen 50 mio. kr. til projekter i hele landet.

Nordea-fonden indsamler i forbindelse med Her gror vi-puljen billeder og videooptagelser fra støttede projekter til brug på fondens platforme for at vise, hvad støtten går til.

Det er i den forbindelse, at fonden gerne vil indgå denne aftale med dig om anvendelse af billeder og videooptagelser, hvor du optræder.

2. Aftalens parter og indgåelse

2.1 Denne aftale ("Aftalen") er indgået mellem Nordea-fonden, CVR-nr. 13 50 43 93 ("Fonden") og personen, der optræder på billeder og videooptagelser ("Deltageren").

2.2 Ved underskrift af Aftalen bekræfter Deltageren, at han/hun har læst, forstået og accepterer vilkårene og betingelserne, som de er beskrevet nedenfor, og at han/hun er bemyndiget til at indgå Aftalen.

3. Optagelser

3.1 Billeder og videooptagelser produceres af det støttede projekt, som indsender det til Nordea-fonden. Deltageren giver hermed sin accept til, at fonden må benytte billeder og videooptagelser (”Optagelserne”), hvor deltageren optræder.

4. Brug af optagelserne

4.1 Deltageren giver Nordea-fonden en vederlagsfri, overdragelig og uopsigelig licens til at anvende Optagelserne til omtale af Her gror vi-puljen, som beskrevet ovenfor under pkt. 1, på ethvert medie, inklusiv print, brochurer, plakater, Fondens hjemmeside, sociale medier, herunder Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn, samt som en del af øvrigt markedsføringsmateriale med tilknytning til Fonden.

4.2 Fonden er berettiget til at redigere Optagelserne under forudsætning af, at Optagelserne ikke derved krænker Deltageren.  

5. Varighed og ophør af aftalen samt behandling af personoplysninger

5.1 Aftalen har virkning fra parternes underskrift, og Aftalen er uopsigelig for begge parter.

5.2 Licensen gælder i en periode på 5 år fra udgangen af det år, hvor aftalen er indgået.

5.3 Som led i Aftalen behandler Fonden persondata om Deltageren. Læs mere om Fondens behandling af persondata i Fondens privatlivspolitik på: https://nordeafonden.dk/om-os/saadan-arbejder-vi/politik-for-dataetik

Fulde navn
*
Har modtaget støtte til
*
Jeg accepterer hermed denne samtykkeerklæring
*
Required
Submit
Clear form
Never submit passwords through Google Forms.
This content is neither created nor endorsed by Google. Report Abuse - Terms of Service - Privacy Policy