Tilmelding til eQ Fridays 4/2: Eksperimenter og personligt udtryk med Søs Gunver Ryberg
Beats by Girlz Denmark, Rytmisk Center og Autor (tidligere DJBFA) præsenterer eQ Fridays – Musikproduktion og netværk for kvinder, transpersoner og ikke-binære.

MÅNEDENS OPLÆG: EKSPERIMENTER OG PERSONLIGT UDTRYK MED SØS GUNVER RYBERG
Søs Gunver Ryberg (hun/hende) er en internationalt anerkendt komponist, performer og lydkunstner kendt for sin kompromisløse intensitet, banebrydende og genrebrydende udgivelser og live optrædener over hele verdenen i mange forskellige sammenhænge fra festivaler og klubber til museer og site specific locations.

Søs vil give en inspirerende introduktion til sit virke med udgivet musik, koncerter og hvordan hun har overført sin kunstnerisk udtryk til også at komponere for større projekter fx. computerspil, installation, performances, dans og film.
Konkret vil hun fortælle og demonstrere et software program kaldet Forester, som er en anderledes kreativ måde at bearbejde field recordings, stems, hele tracks, live inputs. På den måde kan det bruges til at arbejde videre med ens produktion, skabe helt nye ideer eller remixe.
DO try this at home, kids!

Søs har spillet på festivaler og venues som bla. Berghain, Atonal, Berlin Philharmonie, CTM Festival, ADE, Flow Festival, Boiler Room, DR koncertsal for at nævne nogle få. Hun udgav anmelderroste Entangled på Berlin Label Avian og senest WHYT 030 på London Label AD93. Hun har modtaget flere priser og nomineringer for sit virke og komponerer desuden til multikanals værker, installationer, dans, performances, computerspil og film. 

TILMELDING
Eventet er GRATIS, men der er et begrænset antal pladser, så deltagelse kræver tilmelding. Der vil også være lidt gratis forfriskninger til ganen.

PRAKTISK
4. februar 2022
Døre kl.15.30, oplæg kl. 16, luk kl. 20
Adressen: Vesterbrogade 107 E, 1620 København V. Gå ind i gården, der står Luna på døren. Også adgang fra Enghavevej mellem cafeen Tove og en væg med grafitti. Der er elevator - bare skriv til os i forvejen.

HVAD GÅR eQ Fridays UD PÅ?
Bliv klogere på musikken og mød dine musiker-kolleger. Alle kvinder og kønsminoriteter er velkomne til en eftermiddag og aften, med et spændende oplæg, og efterfølgende mulighed for at gå ud i lydstudierne til spontane arbejdsfællesskaber, feedback eller vidensdeling i mindre grupper. Ta’ gerne din computer og egne produktioner med.

OM KONCEPTET
Vi ønsker bidrage til at skabe et stærkere fællesskab og større vidensdeling i musikbranchen for kvinder, transpersoner og ikke-binære. Dette er stedet hvor folk indenfor musikproduktion af alle genrer kan mødes, blive inspireret og møde nye samarbejdspartnere. eQ Fridays foregår den første fredag i måneden.

eQ Fridays byder på oplæg og netværk og foregår den første fredag i måneden.
eQ Forum er en Facebook-gruppe hvor vi kan stille spørgsmål og dele tips. Søg på eQ Forum.
eQ Sunday workshops er arbejdsdage, hvor man ud fra kreative benspænd co-writer med andre, skaber ny musik og får inspiration og færdigheder med hjem.

HVEM STÅR BAG?
eQ Fridays er et samarbejde mellem Beats By Girlz Denmark, Rytmisk Center og Autor (tidligere DJBFA) og er støttet af Tuborgfondet. Tak!
Sign in to Google to save your progress. Learn more
Email *
Dit fulde navn *
Året du blev født (Dette er af hensyn til statistik, da vi er støttet af Tuborgfondets Drømmepulje, som bl.a. har alder i fokus). *
A copy of your responses will be emailed to the address you provided.
Submit
Clear form
Never submit passwords through Google Forms.
reCAPTCHA
This content is neither created nor endorsed by Google. Report Abuse - Terms of Service - Privacy Policy