Saga G - Begæring om salg - Vers. 2023-11-07.
Hvis du skal sælge til en kæreste, kan du vælge at sælge uden vurderingsrapporter. Hvis I selv ordner det økonomiske mellemværende og indhenter godkendelse fra evt. pant- og udlægshavere, betaler sælger ikke gebyr for overdragelsesaftale. Køber betaler almindeligt gebyr, kr. 5.500.

Hvis du skal bytte bolig med en anden andelshaver / lejer, skal du stadig udfylde blanketten. Der vil stadig være tale om, at du sælger din andel i A/B Saga G. Dit salg er betinget af "bytte", dvs. den brugsret, du har i dag til din lejlighed i Saga G byttes med en anden lejer eller andelshavers brugsret. Men som skrevet, skal du stadig sælge din andel, og køber skal underskrive diverse dokumenter for at kunne blive optaget som andelshaver i A/B Saga G.

Du skal sælge din andelsbolig, og for at du kan få svar på spørgsmål i anledning af salgsprocessen og for at  processen kan forløbe nemt og hurtigt, skal der til brug for overdragelsesaftalen indsamles en del oplysninger fra dig. Derfor skal du læse og udfylde nedenstående.  

Husk at køber kan rejse krav om, at du betaler for ulovlige forhold ved .eks. el- og vvs-installationer, så det gælder om at få sådanne mangler udbedret, inden du sætter din lejlighed til salg.

Du kan indhente el- og vvs-syn. Du skal selv betale for syn. Du skal udbedre evt. mangler, inden vurderingsmanden kommer. Fremlæg fakturaer for vurderingsmanden, som ofte vil kunne lægge udgiften oven i prisen. Herved bliver det gratis for dig at udbedre mangler. Opdages mangler først senere, kommer du til at betale for manglerne, og købers udgift til el- og VVS syn skal stadig betales af dig.

El-syn skal bestilles hos, Kilting A/S, forkontor@kilting.dk  tlf. nr. 32 50 19 65
VVS-syn skal bestilles hos, DR Dan Rasmussen VVS, dr@dr-vvs.dk, tlf. nr. 36 72 30 00

Inden vvs- og el-syns-mand kommer skal du lave en liste til ham/hende med forhold, som du gerne vil have ham til at vurdere er en fejl, mangel  eller en forbedring. Med hensyn til forhold, som du selv ville anse for en fejl/mangel, hvis du var køber, er det særligt vigtigt, at du gør vvs- og elsynsmanden opmærksom på forholdet (hvis han ikke selv "opdager" det). Forholdet kan være en fejl/mangel eller det kan være en bagatel, som ikke medfører fradrag, når bare køber er oplyst om fejlen/manglen via 

* Vvsrapport
* El-rapport
* Vurderingsrapport
* Overdragelsesaftale (derfor spørges du nedenfor om fejl og mangler, men du skal naturligvis IKKE gentage evt. fejl og mangler, der allerede er omtalt i vvs-rapport, el-rapport eller vurderingsrapport).

Det er dit ansvar, at køber på den ene eller anden måde via ovenstående 4 muligheder får besked om fejl og mangler, som du selv ville opfatte som en fejl eller mangel, hvis du var køber. Læs om din pligt til at oplyse køber om fejl og mangler her: https://www.domibus.dk/loyal-oplysningspligt/. Hvis du fortier en fejl/mangel bliver køber formentlig skuffet, og du risikerer at blive erstatningsansvarlig for ikke at have været loyal over for køber.

Når du har modtaget el- og vvs-rapporterne skal du lave alle mangler i h.t. til de to synsrapporter. Husk at få mangler lavet af autoriserede. 

Når du har modtaget fakturaer på udførte udbedringer af fejl og mangler skal du bestille vurderingsmanden. Fremlæg fakturaer for vurderingsmanden, som ofte vil kunne lægge udgiften oven i prisen. Herved bliver det gratis for dig at udbedre mangler. Udbedrer du ikke mangler, vil disse ofte medføre fradrag i din salgspris. Husk at oplyse om evt. fajl og mangler, som ikke er nævnt i vvs- eller el-rapport.

Du skal bestille vurdering hos, Lejlighedsvurdering.dk, info@lejlighedsvurdering.dk, tlf. nr. 44 98 10 24

Når vurdering foreligger, kan du udfylde nedenstående blanket. Når du har udfyldt blanketten, sendes den til dig, og hvis alt er som det skal være, underskriver du blanketten og sender den til 490@domibus.dk 

Salgsvilkår:

Jeg/vi er orienteret om,
 
at salgsblanketten skal sendes til 490@domibus.dk eller med almindelig post til advokat Claus Clausen, Frederiksholms Kanal 20, 1., 1220 København K.

at personer på foreningens ventelister og mine naboer jf. foreningens vedtægter har fortrinsret til at købe andelsboligen, medmindre jeg sælger til barn, barnebarn, søskende, forældre eller en, jeg har samlevet med i 1 år eller der er tale om bytte.

at jeg som sælger har pligt til selv at vise lejligheden frem.  

Udgifter ved salg:

Afregning efter andelsboligbogen til sælger, panthaver,
udlægshaver, transporthaver, pr. stk. kr. 1.300,00
Honorar vurderingsrapporter, herunder vvs- og elsyn, ca. kr. 5.500,00
Øvrige overdragelsesomkostninger advokat kr. 4.120,00
Nøgletalsoplysninger, lovpligtige kr. 1.450,00
Nedenstående udgifter kan desuden forekomme:
Ved manglende returnering andelsbevis kr. 1.500,00

Derudover kan komme udgifter til nøgler og/eller låsesmed, ifald der mangler nøgler til postkasse, nøgle til lejlighedens dør, nøgle til kælder m.m. Er pulterrum ikke tømt, eller er der sket skader på ejendommen i forbindelse med flytningen debiteres disse udgifter inden afregning.

Salgsforløb: (læs mere på www.sagag.info)

Som sælger skal du sørge for, at det er muligt for interesserede købere at besigtige lejligheden den dag, du har oplyst og administrator har annonceret. Der debiteres gebyr, kr. 2.500,00, hvis det ikke er muligt at besigtige den aftalte dag, således at der skal laves ny annonce og sendes mail ud til alle, der har anmodet om at modtage mails, når der er ledige lejligheder (i alt ca. 600).

Købere med fortrinsret, herunder naboer og personer på en af foreningens ventelister har minimum 5 hverdage fra besigtigelsen til at meddele interesse for at købe lejligheden. Hvis der er flere interesserede, sendes aftale til den med bedst anciennitet, der har meddelt interesse i at købe lejligheden. Der meddeles den pågældende en kort frist til at få returneret aftalen og overholdes denne frist ikke, sendes aftale til den med næstbedst anciennitet osv. Når der ikke er flere naboer/ventelistepersoner, er det sælger selv, der bestemmer, hvem salg skal ske til.

Sign in to Google to save your progress. Learn more
Email *
Hvem er sælger af andel?
Udfyld nedenstående.
Sælger 1´s  navn *
Sælger 1´s nuværende adresse *
Sælger 1´s nuværende postnummer *
Sælger 1´s telefonnummer *
Sælger 1´s E-mail *
Sælgers 1´s CPR-nr (KUN første 6 cifre) *
Sælger1´s nye adresse *
Er der mere end 1 andelshaver, der ejer andelen? *
Next
Clear form
Never submit passwords through Google Forms.
This form was created inside of DOMIBUS. Report Abuse