Tilmelding til eQ Saturdays 20/05
Beats by Girlz Denmark, Rytmisk Center og Autor præsenterer eQ Saturdays: Talks, workshops og netværk om musikproduktion og kønsdiversitet.
eQ Saturdays tidsplan 12-14: Workshop (Bemærk: Kun for kvinder, transpersoner og ikke-binære) 14-16: Oplæg med Ditte Angelo (Spring & I) - alle køn er velkomne! 16-18: Networking og fri snak med fri bar - alle køn er velkomne!

Månedens oplæg er med Ditte Angelo (Spring & I): 'Gør din ting' - musikproduktion fra et selvkærligt sted

Ditte Angelo udgør halvdelen af den elektroniske producer-duo Spring & I, hvor hun, sammen med Marie Friis, skriver og producerer musikken. Ditte er 28 år og selvstændig grafisk designer og Art Director, hvor hun producerer visuelle identiteter og grafik til både musikere, festivaler og i reklamebranchen - og så producerer hun også det visuelle materiale for Spring & I.

I oplægget vil Ditte snakke om, hvordan man gør sin ting og er tro mod sig selv, i en musikbranche der nemt kan vildlede en, og gøre at man glemmer sig selv på rejsen. Hun fortæller om Spring & I's musikalske rejse, og om hvordan bruddet med musikbranche-hamsterhjulet har givet dem et oprigtigt frirum i musikken, hvor glæde, ro og ikke mindst sjov sættes før alt andet. Derudover, præsenterer hun hvordan Spring & I producerer deres musik og hvordan de afvikler produktionerne fra Ableton når de spiller live. 

Efter den succesfulde udgivelse af førstesinglen Believe Me, står producer duoen nu klar med deres stærke debut-EP, Enough, der for alvor har et budskab med sig. Believe Me har fået flot omtale i både danske og internationale medier som Soundvenue, tyske Kaltblut Magazine og franske Trax Magazine samt radiopremiere på P3.

Spring & I er helt uafhængige artister og har fuld kontrol over alt de laver. Ditte og  Marie udgiver selv deres musik, laver selv alle produktioner og sceneshows, og  skaber selv deres visuelle profil gennem grafik, billeder og video. Deres musik opstår, når de er sammen i studiet, hvor en fælles kompromisløs energi og tilgang til at producere og optræde får frit løb til at forme det, der i sidste ende udgør Spring & I.

Workshop for kvinder, transpersoner og ikke-binære

To timers workshops for kvinder, transpersoner og ikke-binære umiddelbart før dagens talk. Her fokuserer vi på musikken og udfordrer dig med en bundet opgave og konkret musikskabelse i fællesskab. Det plejer at være sjovt og givende. Da opgaven skal løses i små teams (eller solo), er der plads til alle niveauer. Du skal selv have computer og musikprogram med. Workshoppen køres af dagens arrangør og afvikler fra Beats By Girlz.

Adresse

Rytmisk Center
Vesterbrogade 107 E, 2. sal
1620 København V

Om eQ konceptet Vi ønsker bidrage til at skabe et stærkere fællesskab og større vidensdeling i musikbranchen for kvinder, transpersoner og ikke-binære, samt udbrede kendskab til de mange spændende, dygtige og inspirerende kunstnere af disse køn, der findes i Danmark. eQ Saturdays fokuserer på musikproduktion, elektronisk musik og kreativ proces indenfor dette. Dette er stedet hvor folk indenfor musikproduktion af alle genrer kan blive inspireret og måske møde nye samarbejdspartnere. Vi ønsker også at skabe et trygt rum for kvinder og kønsminoriteter at arbejde sammen med om musik. Derfor starter dagen med en workshop for denne gruppe før der åbnes op for alle musikere og interesserede. eQ Saturdays foregår på Rytmisk Center en lørdag eftermiddag om måneden og er støttet af Tuborgfondet. Det er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Hvem står bag?
eQ Saturdays er et samarbejde mellem Beats By Girlz Denmark, Rytmisk Center og Autor og er støttet af Tuborgfondet. 

Sign in to Google to save your progress. Learn more
Email *
Dit fulde navn *
Hvilke aktiviteter deltager du i? *
Required
Din alder (Dette er af hensyn til statistik, da vi er støttet af Tuborgfondets Drømmepulje, som bl.a. har alder i fokus). *
A copy of your responses will be emailed to the address you provided.
Submit
Clear form
Never submit passwords through Google Forms.
reCAPTCHA
This content is neither created nor endorsed by Google. Report Abuse - Terms of Service - Privacy Policy