Din musikalske krop - Tilmelding

Oplev øget trivsel og sammenhæng mellem kroppen, sindet og din skabende proces når kropslighed bliver en konkret ressource for dig som udøvende musikskaber. Med kroppen som anker kan du mærke fornyet ro, balance, og opleve kroppens flydende musikalitet via kontakten til dit indre netværk - bindevævet.

Uanset om du er sanger, instrumentalist, sangskriver eller komponist, er krop og sind et vigtigt parameter i den kreative proces såvel som i generel trivsel. Den skabende proces er flerdimensionel, cirkulær og ofte ordløs. Sådan er det også når opmærksomheden rettes ind i vores kropslige klangrum. Det er sanger, komponist og Fascial Flow Guide Ditte Rønn-Poulsen der afholder kurset. 

Kurset har fokus på trivsel i bred forstand og hvordan kropslighed kan åbne døre til the zone, nærvær, tillid og ‘lytten til det der kommer’ - som alle er aspekter i en skabende proces.

Datoer - Alle dage kl. 11.30 - 13.30 

  • Onsdag 7. juni
  • Onsdag 14. juni
  • Onsdag 21. juni
  • Onsdag 2. august
  • Onsdag 9. august
  • Onsdag 16. august 

Kom gerne lidt før da vi går i gang præcis kl. 11.30. Der vil være snacks og kaffe.

Ditte Rønn-Poulsen er uddannet sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium (MBL), og komponist fra solistuddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium, og derudover uddannet Fascial Flow Guide ® v. kropsarbejder Jeanne Jensen.

Hun arbejder som freelance komponist af bla. tværæstetiske lydværker til museer, laver samarbejdsprojekter indenfor billedkunst, scenekunst, litteratur og kunsthåndværk hvor hun indgår som komponist i krydsfeltet mellem klassiske og rytmiske genrer. 

Sted:

Drivkraft Kbh
Bredgade 33 A
1260 København K

Medbring behageligt tøj, evt. vand, notesbog. Indgang gennem porten fra Bredgade og indgang til Drivkraft er for enden af gården i venstre hjørne.

Tilmelding er efter "først til mølle" princippet, og der er max plads til 11 deltagere. Du skal kunne deltage i mindst 5 ud af 6 workshops for at være med. 

Kurset er støttet af Koda Kultur.

Sign in to Google to save your progress. Learn more
Navn 
Email

Mobilnummer
Submit
Clear form
Never submit passwords through Google Forms.
This content is neither created nor endorsed by Google. Report Abuse - Terms of Service - Privacy Policy