Velkommen til vores whistleblowerordning
Lakrids By Johan Bülow A/S har etableret en whistleblowerordning, som har til formål at give nuværende og tidligere medarbejdere, samarbejdspartnere, og andre eksterne personer med tilknytning til Lakrids By Johan Bülow A/S mulighed for at anmelde mistanker og bekymringer om uretmæssig adfærd og økonomisk misbrug eller grove overtrædelser af lovgivning eller interne retningslinjer i Lakrids By Johan Bülow A/S.
Modtageren af anmeldelser, der indberettes via denne whistleblowerordning, er PwC (PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab). PwC er et uafhængigt revisionsfirma, som på vegne af Lakrids By Johan Bülow A/S modtager anmeldelser, for at sikre en uafhængig og anonym kanal for dig, der anmelder. Efterfølgende sendes din anmeldelse videre til behandling hos Lakrids By Johan Bülow A/S.