Nippers Netværk – Online producer og mix netværk
OBS: Der er pr. den 11/10 2021 lukket for nye tilmeldinger til Nippers netværk, men du er velkommen til at melde dig til, så du kan komme på venteliste.


Sidder du og producerer dine egne kompositioner, sange og co-writes? Vil du gerne have tekniske inputs til dine mix, give og modtage feedback på igangværende produktioner og blive bedre til at klæde dine sange på, så de kommer til deres ret? Så er dette netværk måske noget for dig.

 
Nippers Netværk mødes online hver 14 dag, hvor vi deler viden omkring produktion og mix samt giver feedback til hinanden på i gangværende tracks. Der er plads til 60 i netværket, hvilket betyder at du ikke behøver at deltage ved alle møder, men kan bruge netværket, når det passer ind i din proces.
 
Ambitionen med netværket er at udnytte den store videns kapacitet, som er indeholdt i DJBFA og give medlemmerne et forum, hvor det er muligt at få ”øre udefra” til at give input og ideer til din produktion og mix. Vi lytter os ofte døve på de produktioner og mix, som vi sidder med alene og sparring med andre, der også selv arbejder med produktion og mix, kan være super værdifuldt.
Der vil også være plads til at nørde tekniske detaljer omkring mix og produktion. Både via master-classes men også ved at hive fat i emner, som ressourcer i netværket, kan dele ud af deres viden om.
 
Zoom:
Vi mødes online hver anden onsdag kl. 16 eller kl. 10 på zoom.
 
Mødedage:

Sep 1, 2021 16:00,
Sep 15, 2021 10:00,
Sep 29, 2021 16:00,
Oct 13, 2021 10:00,
Oct 27, 2021 16:00,
Nov 10, 2021 10:00,
Nov 24, 2021 16:00
 
Hvert andet netværk vil blive afholdt på engelsk.
 
Facebook:
Vi har en fælles facebook gruppe, hvor vi kan dele ideer, lave afstemninger om mulige oplæg, finde hinanden for mulige samarbejder – lave co-writes, mixe for hinanden, producerer for hinanden og hvad vi ellers kan finde på.
Bliv meget gerne medlem af gruppen på dette link: https://www.facebook.com/groups/889634855229621
 
For nye medlemmer:
Det er vigtigt at du ser de første 4 videoer, som vi lavede for at få sparket netværket godt i gang.
Der er master classes om: Indspilning/akustik – produktion – mix – mastering
Der ud over har Louise introduceret netværket og givet et eksempel på, hvordan man kan give feedback til forskellige tracks. Alle de møder er optaget som video og kan ses på dette link:
https://drive.google.com/drive/folders/139VPiW3fa7YTNtGkHEc6V-baidEbHCaS?usp=sharing
 
Tilmelding til feedback session:
For at deltage i en feedback session kræver det blot, at du tilmelder dig med link til dit track senest søndag kl. 22 inden netværket mødes onsdag.
Louise sender en tilmeldingsreminder med link til tilmelding fredag aften eller lørdag formiddag.
Når du tilmelder dig forpligter du dig samtidig til at deltage ved den næste feedback session og forberede feedback til de 2-3 andre tracks i din gruppe.
Louise fordeler grupperne og sender links ud mandag morgen før vi mødes onsdag.
 
Hvordan giver vi feedback:
Ved tilmeldingen til en feedback session er det muligt at skrive en kommentar, hvis der er bestemte udfordringer med tracket, som du ønsker feedback på.
Hvis ikke du har noget specifikt, men bare ønsker at få nye øre på din produktion og mix generelt, kan du undlade at skrive nogen kommentar.
Ingen kommentar betyder, at du er åben for at modtage ideer til både mix og produktion og at den der forbereder feedback til dig, gerne må komme med alle de tanker og ideer som de får, når de lytter til dit track.
Som feedback giver: Husk at give feedback i en god tone, prøv at være konkret omkring de ideer og tanker du har til de andres numre. Er du i tvivl om intentionen med et nummer, så spørg og prøv at give ideer der kan hjælpe intentionen med tracket bedre frem til dig som lytter.
Som feedback modtager: Husk at al feedback er ment som en hjælp og ikke en kritik. Og feedback kan både bruges til at få ideer til noget du gerne vil ændre eller til at blive skarp på, dele i produktionen som du vil holde fast i, fordi DU kan lide det sådan. Det står dig helt frit for at sige tak for feedbacken – uden at bruge ideerne.


Når du tilmelder dig kurset accepterer du betingelserne og giver samtykke til, at DJBFA må opbevare og behandle dine oplysninger til at kontakte dig med andre tilbud fra DJFBA. Læs mere i DJBFAs betingelser og privatlivspolitik: https://www.djbfa.dk/om-djbfa/organisation/

Sign in to Google to save your progress. Learn more
Navn *
Email *
Telefonnummer *
Submit
Clear form
Never submit passwords through Google Forms.
This content is neither created nor endorsed by Google. Report Abuse - Terms of Service - Privacy Policy