Skabertrang Aarhus: Carsten Knudsen
Tirsdag d. 7. maj kl. 19-21 afholder Skabertrang Aarhus en  workshop med Carsten Knudsen fra De Nattergale
Det hele foregår på Promus, Vester Allé 15, 8000 Aarhus.

Carsten Knudsen er nok mest kendt i den brede offentlighed som en tredjedel af den musikalske og komiske trio De Nattergale. Men Carsten har i sin lange musikalske karriere været vidt omkring, og har fået fyldt ryksækken op med en masse erfaringer, som han vil dele ud af til dette oplæg.

Han tager guitaren og ukulelen med – men lader dog trædeorglet blive hjemme - og vil komme ind på emner som bl.a:
-              Sangskrivning/komposition
-              mindreværd/troen på sig selv
-              scene/publikums adfærd
-              synlig og usynlig arbejdsfordeling i ensembler

Med afsæt i spørgsmål fra tilhørerne bliver der også rig mulighed for at dykke ned i andre emner end de nævnte.

Om Carsten Knudsen
Carsten startede som 15-årig med at spille i forskellige orkestrere, og har været professionel musiker siden han var 19 år.

I 1983 dannede Carsten gruppen De Nattergale samme med Viggo Sommer og Uffe Rørbæk Madsen. I 1988 slog gruppen for alvor igennem med sangen "Uha, Da-Da", og i 1991 lavede de julekalenderen The Julekalender, der blev en enorm tv-succes.Gruppen har udgivet seks albums + div. singler og opsamlingsalbums. Fra at spille på cafeer og mindre spillesteder blev gruppen så populær, at de kunne fylde haller og musikhuse.
 
Carsten Knudsen har siden hen på egen hånd lavet musikalske komiske shows, spillet kirkekoncerter, komponeret instrumentale musikstykker på ukulele, udgivet albums og deltaget i og/eller komponeret musik til teaterforestillinger. Seneste tiltag er at komponere musik til klassisk guitar duo, solo klaver og arrangere for bigband.

Praktisk:
Eventet er gratis, men der er et begrænset antal pladser, så deltagelse kræver tilmelding. Alle interesserede Koda-medlemmer kan tilmelde sig.

Præsenteres af AUTOR i samarbejde med PROMUS, Aarhus. Netværket er støttet af Koda Kultur

Dato: Tirsdag  d. 7. maj 2024
Tid: kl. 19:00 - 21:00
Sted: Promus, Vester Allé 15, 8000 Aarhus.

OBS: Når du har indsendt formularen med dit navn og din email, er du tilmeldt workshoppen - du modtager ikke nogen bekræftende mail. I ugen op til workshoppen modtager du til gengæld en mail med yderligere informationer.
Sign in to Google to save your progress. Learn more
Navn
Email
Submit
Clear form
Never submit passwords through Google Forms.
This content is neither created nor endorsed by Google. Report Abuse - Terms of Service - Privacy Policy