NY DATO - Autors Morgensession med Arto Eriksen, d. 28. august

Autor fortsætter rækken af spændende oplæg for de morgenfriske: onsdag den 28. august 2024 kl. 9-10.30 med den prisvindende producer og komponist Arto Eriksen.

Arto Eriksen er en dansk producer, sangskriver og multiinstrumentalist, med en musikalsk baggrund som trommeslager og vibrafonist.

Arto har etableret sig som værende blandt de mest eftertragtede danske producere og sangskrivere inden for det kommercielle felt (Tobias Rahim m.fl.), og har allerede høstet hæder ved bl.a. Danish Music Award med kåringen som Årets Producer i 2022 samt Årets Komponist Inden For Pop ved Carl Prisen i 2023.

Foruden sit producervirke, har Arto Eriksen ligeledes udgivet musik i genrer som ambient, EDM og Tech House og har en bred forståelse og alsidighed og behersker flere grene af musik. Med DJ-projektet Yo Johnny, har Arto Eriksen haft to Ugens Uundgåelige på P3 samt optrådt på nogle af landets største festivaler, hvilket han vil fortælle mere om til Morgensession d. 28. august kl. 9.00-10.30.

Om Autors Morgensession

Autors Morgensession er musikfaglige oplæg, hvor du kan få indblik i arbejdsmetoderne hos markante komponister, sangskrivere, producere og branchefolk. Uanset om du søger kreativ inspiration eller er nysgerrig på nye trends, er Morgensessions en god mulighed for at netværke med andre komponister og lære af nogle af de bedste i branchen.

Denne Morgensession foregår onsdag den 28. august kl. 9-10.30 på Lautrupsgade 9, 2100 Kbh Ø.


Det er gratis at deltage for alle Koda-medlemmer, bare tilmeld dig på forhånd. 

Arrangementet bliver til via Autors midler fra Koda Kultur.


Sign in to Google to save your progress. Learn more
Er du medlem af Autor? *
Navn
Mail
Mobilnummer
Submit
Clear form
Never submit passwords through Google Forms.
This content is neither created nor endorsed by Google. Report Abuse - Terms of Service - Privacy Policy