Nyt producernetværk m. Louise Nipper

Nye intensive netværks muligheder i Aalborg med Louise Nipper – for dig, der producerer og mixer selv. Der er max tolv pladser og fristen for tilmelding er den 13. oktober 2022.

Vil du indgå i et forpligtende netværk sammen med andre, der også producerer og mixer selv? Drømmer du om at komme i mål med en EP, et album eller bare en single eller to, men mangler du inspiration og sparring på dine produktioner? Vil du øve dine øre i at høre detaljerne og mulighederne i dine egne og andres projekter?
Vil du dele din viden og lære af dine kollegaer?

Så er dette netværk stedet for dig!

Netværket består af max tolv medlemmer, der sammen med lydtekniker og producer Louise Nipper mødes 4-5 gange i alt med ca. 14 dages mellemrum. Møderne er med fysisk fremmøde, så vi kan nørde hinandens programmer, plug ins og workflows sammen.

Ved møderne vil Louise forberede feedback på de tolv deltageres produktioner, samt dele ud af sin viden om produktion og mix baseret på netværkets konkrete spørgsmål. Derudover vil deltagerne også forberede feedback og gode råd til hinanden, for at hjælpe hinanden i mål. Alle genre er velkomne.

Det forventes, at du:
– er let øvet til professionel producer og/eller mixer.
– arbejder løbende med dine egne eller andres produktioner.
– har lyst til at nørde de lydlige og tekniske aspekter af produktion og mix.
– kan deltage i minimum 3 ud af 4 møder.
– vil bruge tid mellem møderne på at arbejde med dine produktioner, samt forberede feedback til dine kollegaer i netværket.
- har lyst til selv at dele din viden med netværket

Netværket tilbyder:
– et forpligtende fællesskab, med professionel sparring omkring dine produktioner og lyd.
– oplæg med præsentation af metoder og værktøjer, baseret på spørgsmål I stiller i netværket.
– en personlig forventningsafstemning og handlingsplan, som fra start af beskriver, hvad du forventer at få færdigt i løbet af netværkets løbetid.
– et sted der holder dig fast på de deadlines, du har sat for dig selv og giver dig input og ideer, hvis du sidder fast med din produktion.
– et sted hvor du opdager alle de ting du allerede kan og bliver inspireret til at dykke ned i alt det du endnu ikke kender.


Datoer for Aalborg netværket: 

24 oktober kl. 17-21: Intromøde oplæg fra Louise, feedback på 1 nummer hver 12 mennesker
25 oktober 17-21: Master class Louise, Plan for netværket, Feedback gruppe 1
26 oktober 16-18: Feedback sessions for de 2 sidste grupper 
14. nov 17-21: Feedback sessions
28. nov 17-21 Feedback sessions

Alle møder foregår ved KORMA (ved Huset i Hasserisgade), Hasserisgade 10, Aalborg

Det er vigtigt, at du kan deltage i alle møderne. 


Sign in to Google to save your progress. Learn more
Navn *
Email *
Telefonnummer *
Kort beskrivelse af dit niveau som producer/ mixer  - max 10 linjer *
Kort beskrivelse af dit kommende projekt ( single, album, EP e.l.) - max 10 linjer
Submit
Clear form
Never submit passwords through Google Forms.
This content is neither created nor endorsed by Google. Report Abuse - Terms of Service - Privacy Policy