Autor fortsætter rækken af spændende oplæg for de morgenfriske: Tirsdag den 6. juni 2023 kl. 9-10.30 med komponist, arrangør og violinist Mette Dahl Kristensen fra Who Killed Bambi.
Mette Dahl Kristensen vil i sit oplæg udforske strygerlyden og lytte til forskellige
måder at bruge strygerne på i populærmusikken. Hun vil også komme omkring forskellige
arrangementsteknikker, og tale om hvilken rolle stryger kan udfylde. Så hvis du går med tanken om at få strygere ind over din musik og gerne vil have en indføring, er dette dit oplæg!
Mette har siden 2009 spillet med i det anmelderroste strygerensemble
WHO KILLED BAMBI, der har har spillet på alle landets større festivaler, samt flere TV-produktioner med artister som
Rod Stewart, Father John Misty, Mads Langer, Oh Land, Pernille Rosendahl, Teitur m.fl.
Hun har også som arrangør af strygere samarbejdet med artister som Steffen
Brandt, Thomas Helmig, Søren Huss, Jenny Wilson (SE), Eivør (FO), Ane Brun (NO) foruden en række værker som komponist.
Her
er en playliste man kan lytte til inden oplægget, hvis man skulle få lyst.
Om Autors Morgensession
Autors Morgensession er musikfaglige oplæg, hvor du kan få indblik i arbejdsmetoderne hos markante komponister, sangskrivere, producere og branchefolk. Uanset om du søger kreativ inspiration eller er nysgerrig på nye trends, er morgensessioner en god mulighed for at netværke med andre komponister og lære af nogle af de bedste i branchen.
Denne Morgensession foregår tirsdag den 6. juni kl. 9-10.30 på Lautrupsgade 9, 2100 Kbh Ø.
Det er gratis at deltage for alle Koda-medlemmer, bare tilmeld dig på forhånd.
Arrangementet bliver til via Autors midler fra Koda Kultur.