Onsdag den 3 maj fortsætter Kresten Osgood sin succesfulde serie af
Netværks Talks for Autor. Denne gang møder han den svenske super
trompetist og komponist Goran Kajfes. Det foregår på Christianshavns Beboerhus i København fra kl 19. Talken er gratis for medlemmer af Koda.
Goran Kajfes er en svensk trompetist med kroatisk baggrund. Han er vokset op i Sverige i en familie af
musikere og kunstnere og har i mange år været en åbenlys autoritet i kernen i
den svenske musikscene. En eftertragtet session spiller, turnerende musiker,
arrangør og producer.
Goran har optrådt med José Gonzales, Stina Nordenstam,
Eagle-Eye Cherry, Lester Bowie, The Soundtrack of our Lives og mange, mange
andre. Han er en central spiller i bands som Fire Orchestra, Angels og Oddjob.
Hans eget band Subtropic Archestra er blandt sveriges mest populære jazzbands. Han
har modtaget Nordisk Råds kulturpris. Samtalen kommer til at handle om Kajfes´
unikke kunstsyn, hans store indsigt i den nordiske musik scene og hans dybe
rødder både i jazzen og i den kroatiske folkemusik.
Talken foregår på Christianshavns Beboerhus kl 19. Kl 20:30
er det muligt at høre Goran Kajfes spille med den legendariske svenske kvartet
Nacka Forum, som har eksisteret i 20 år. På sax er Jonas Kullhammar, på bas
Johan Berthling og på trommer Kresten Osgood
Det hele foregår på Christianshavns Beboerhus , Dronningensgade 34, 1420 København
Arrangementet er støttet af Koda og er
gratis for medlemmer af Autor og Koda.