Undersøgelse: Kommuner og bofællesskaber - udfordringer og muligheder

Der er mange bofællesskaber i Danmark og der bliver stadig flere. Nogle opstår ‘fra neden’ (selvgroede grupper), nogle har kommunen aktivt hjulpet med fremdrift ‘fra oven’ og andre kommer ind ‘fra siden’, gennem f.eks. en developer. I alle tilfælde er kommunerne helt centrale.

Foreningen Bofællesskab.dk, som er bofællesskabernes interesseorganisation, er partner i et Velux-finansieret projekt (SAMSKAB) ledet af Københavns Universitet. Det er funderet på tesen om, at bofællesskaber har både miljømæssig, samfundsøkonomisk og social relevans, og formålet er bl.a. at kortlægge de udfordringer og muligheder, der kan være ved etablering af bofællesskaber. Derfor har denne spørgeskemaundersøgelse som formål at indhente kommunernes erfaringer, så alle kan blive klogere og bedre.

Svarene vil blive inkluderet i en publikation, som alle kommuner får tilsendt. Den vil fokusere på kommunernes muligheder for at understøtte realiseringen af flere bofællesskaber. Hvis vi ønsker at referere dele af jeres besvarelse i publikationen med navns nævnelse, vil I naturligvis blive kontaktet herom.  

Forskningsprojektets øvrige partnere er Behave Green og Omstilling Nu. Derudover bistår Aalborg Universitet/BUILD, der bl.a. har bofællesskaber som forskningsfelt, med analyser af svar fra spørgeskemaet samt evt. supplerende interviews.

Dette sker i samarbejde med Bofællesskab.dk og Social- og Boligstyrelsens Vejledningsenhed for bygge- og bofællesskaber, der bl.a. har til formål at understøtte udbredelsen. Disse to institutioner vil derfor have adgang til materialet.

Der er brug for jeres input og vi håber, at I vil deltage ved at udfylde skemaet og videresende det til andre personer i kommunen, der har noget at sige om dette felt. Flere fra samme kommune kan udfylde, så vil besvarelserne blot supplere hinanden.
Undersøgelsen tager ca. 15 minutter at besvare. Deadline er 15.2.2024, hvorefter vi samler svarene.

Tak for jeres tid og velvilje.  

De bedste hilsner,
Foreningen Bofællesskab.dk.

Sign in to Google to save your progress. Learn more
Next
Clear form
Never submit passwords through Google Forms.
This content is neither created nor endorsed by Google. Report Abuse - Terms of Service - Privacy Policy